|
Niels O. Levinsen
1915-1987
Niels
O. Levinsen var journalist , og han skrev en lang række romaner
om drenge og deres bedrifter som ”frække” lømler og unge mænd.
Ud
over Tykke-Niels beskrev Niels Levinsen episoderne i bogserien
Pillerik, der også udkom i et af de kendte ugeblade.
Tykke-Niels er pseudonym for forfatteren og om der ligger egne
skoleoplevelser til grund for historierne vides ikke.
Bøgerne er genoptrykt flere gange og mange - især ældre vil
huske dem som oplæsningsbøger fra deres skoletid |
Historierne foregår i tiden
omkring 2. verdenskrig og er morsomme fortællinger
om livet i skolen og hverdagen.
Tykke-Niels er den gennemgående
figur. Han er en lidt trivelig lømmel, der kan se det morsomme i
næsten alle livets forhold. Hans blomstrende sprogbrug er til
stor irritation for hans forældre og lærere, der dagligt må slås
med denne frække, men også meget hyggelige ungersvend.
Tykke-Niels er
lærernes skræk, men egentlig er han en godmodig og kærlig fyr,
der ikke ser livet og verden som den store ulykke.
Med sit frimodige og
muntre sind sætter han gang i livet
som elev på en af datidens lidt stive skoler - en latinskole,
hvor en del af lærerne er meget lidt glade for eleverne.
Rektor er derimod en
klog ældre herre, der godmodigt ser Tykke-Niels lave livet til
en fornøjelse.
Tykke-Niels er søn af
Overretssagfører Brun - en stivnakket jurist, der har svært ved
at se det morsomme i sønnens altid ”morsomme” bemærkninger. Han
ser helst, at Tykke-Niels fortsætter i familietraditionen - at
læse jura på universitetet - en karriere, der ligger langt fra
de tanker, som Niels gør sig i teenageårene, hvor vi følger ham.
|