Jutlandia


 

 

At ”MED HOPITALSSKIBET JUTLANDIA BAG BAMBUSTÆPPET” er blevet til en bog, har en lang historie bag sig.

I forbindelse med mit job har jeg desværre flere gange oplevet kollegaer komme tilbage fra udstationering under FN  og være mere eller mindre ”knækket” psykisk. Desværre er det så sådant, at kun meget få bliver tilbudt psykologisk hjælp for at overvinde sådanne traumer, da det er småt med økonomiske midler til disse formål.

Da jeg så arvede et nært familiemedlems effekter fra FN-tjeneste  og opdagede, vedkommende havde skrevet en komplet dagbog, dag for dag hele det år, hvor han havde arbejdet som sygepasser ombord på hospitalsskibet Jutlandia, fødtes i mig den idé at skrive en bog om Jutlandias ophold i Pusan, den 2. største by i Sydkorea. Da det var skrevet på PC,  og jeg havde gennemarbejdet materialet, synes jeg ikke, det kunne stå alene.

En rigtig god idé synes jeg det ville være at skrive om, hvorfor der blev krig i Korea  og hvorfor  og hvordan Danmark blev inddraget i denne krig. Fordi det hér ville være muligt at skrive om hovedtemaerne i denne krig: For det første var det FN’s første fællesaktion efter 2. Verdenskrig.

For det andet var det igen stormagternes politiske interesser, som kom på tværs af et i forvejen forarmet land – faktisk de samme politiske interesser, som delte Tyskland i ét Øst  og Vest.

For det tredje var Koreakrigens begyndelse faktisk lige på randen af en 3. Verdenskrig, da russerne lukkede helt for olien i den nordlige del af Korea, hvor der også fandtes de største mineralområder med naturrigdomme  og i den nordlige del lå også de allerstørste landbrugsområder, fordi de med denne handling håbede at kunne tvinge ”de allierede” i den sydlige del af Korea i knæ.  og dermed tvinge dem til at acceptere de af russerne stillede betingelser.

 

 

Jutlandia