|
Det har været en god oplevelse at læse de tre bøger
– en virkelig morsom, spændende og underholdende fortælling. |
Jeg har læst
Finn Wilkens tre bøger: |
![]() |
"...Man må sige, at bøgerne fra Finn Wilkens´ Efterskoleliv er en oplevelse værd. Har man haft kontakt til efterskolelivet enten som elev/ansat eller evt. som forældre, vil man blive grebet af at læse alle 3 bøger. Det er lige som at drikke et godt glas rødvin! Man skal lige læse et kapitel mere og pludselig er man færdig med bogen, så spændende og medlevende er bøgerne. Man kan sætte sig ind i det, der sker i bøgerne, føle at man er en af dem, der bliver skrevet om.
Kan kun give rosende ord
til forfatteren og anbefale bøgerne."
|
|
Jeg er generelt glad for bøger, der tager udgangspunkt
i virkeligheden. F. eks. biografier, virkelige begivenheder og
livserfaring. Måske derfor synes jeg, det er spændende, at der tages udgangspunkt i trilogien i historisk virkelighed og et virkeligt miljø. Jeg kan f.eks. huske, hvad jeg lavede den snestormsweekend, hvor Frank er på højskole. Jeg ved, at datoen og vejret passer sammen. Jeg kan også genkende naturen og mekanikken i nogle af begivenhederne på efterskolen. Rent teknisk bliver ledetrådene samlet op (f.eks. energiforsyningsbeskrivelsen i Hjertinghuset). Det må have krævet stor forberedelse at få fantasi, praktiske ting og historikken til at passe sammen de forskellige steder i bogen. Den bedste ros, man kan give en bog måske, er dels, at når man af en eller anden praktisk grund får den lagt fra sig, så glæder man sig til at komme tilbage til den, og se hvad der videre sker. Dels at man tænker videre om og tilbage på bogen, når man er færdig Sådan havde min hustru og jeg det begge med trilogien, og det er selvfølgelig også derfor, det gik hurtigt med læsningen. Jeg ser ikke bogen som nøgleroman. Ej heller for en skole. Mere beskrivelse fra livserfaring i efterskolelivet garneret med analyser og beskrivelse af psykologiske mekanismer hos underskudsbørn, der tærer på de voksnes overskud, og voksne der skal arbejde meget tæt sammen i et snævert miljø i et samfund, hvor ikke engang tosomheden fungerer. Når man selv står midt i det, er det rart at se det lidt ude fra. Derfor kan det være en god bog for folk i efterskolen, eller folk der gerne vil vide mere om skoleformen. F.eks. nyansatte. Personbeskrivelsen virker også fint. Kan se dem for mig. Det er godt fortalt. J. J., forstander |
"...Jeg er jo ikke en hurtig læser og det er ca. 10 år siden jeg sidst har læst en bog. Nu har jeg læst den første. KANON kunne ikke stoppe da jeg først kom i gang og jeg glæder mig til at komme i gang med andet bind. ..." - Skrevet af Mogens |
|
"Tusinde tak for spændende læsning. De er rigtige gode og gud hvor man kan se nogle af dem for sig." - skrevet af Lone |
"...den er købt, den er læst, og jeg elsker den, skriver lidt mere udførligt senere (lige nu er jeg "selskabelig overrislet" (for fanden, KELD TUN-figuren er genial). (bestilte for øvrigt bind: 2 og 3 da jeg var nået til side 28)..." - Skrevet af Klavs |
| "Det er enormt spændende - man skal hele tiden lige have et kapitel mere..." - Skrevet af Ella |